Shodan graduering

 

19. april ENDELIG er sortbæltet i hus efter 7 års træning! Jeg er så lettet over det endelig er lykkes mig! Især når jeg for 7 uger siden, lå på skadestuen med et brud i min hoftekam 🙁
Det er så VILDT, at kunne tage sin gi på og binde det sorte bælte! Det er en følelse jeg altid har drømt om, lige siden jeg var hvid bælte for ca. 7 år siden. Og “rejsen” til sort bælte har været med de skønneste holdkammerater og super dygtige instruktører! Der har altid været opbakning fra alles side, og ikke mindst fra klubben som helhed.

I dag står vi så alle seks, side om side med hver vores sorte silkebælte med Japansk broderet navn og stilart på. Det er virkeligt STORT, hvert sekund til træning har været det hele værd 🙂

Til selve gradueringen. 

Jeg var selvfølgelig utrolig nervøs og rystede på mine hænder, da vi blev kaldt ind. Men efter de første kihon teknikker blev fyret af, var det bare som et træningspas, hvor vi alle blot kørte på 200 % – Det gælder om at holde hovedet koldt og tro på sig selv.
Efter kihon gik vi direkte videre til kata. Vi lavede først en Hian kata (Hian godan) hvor vi skulle vise bunkai på. Efter det fik vi lov til at lave vores “egen” valgte kata. (jeg lavede Enpi) Hvor der også skulle vises bunkai. Det hele var gået fint indtil da. Men desværre et lille ekstra hop til sidst i kataen.
Efter kata var det videre over til jiyu ippon kumite (aftalt kamp), hvor min makker (Jonas Ege) og jeg gav alt det sidste vi havde i os, da vi troede det var det sidste vi skulle.
Men selvfølgelig skulle vi også lave fri kumite. (ikke aftalt kamp) som vi ikke lige havde set komme. Men som de fleste ved, der har været til en sortbælte graduering. Aner man ikke hvad Shihan lige vil se udført;) Men det gik heldigvis fint.

Efter alle var færdige med at vise Shihan deres kunnen, ventede vi spændt på afgørelsen af vores anstrengelser. Jeg var endnu mere nervøs, end da vi skulle ind til selve gradueringen. Men alt gik heldig vis helt perfekt. Alle vi seks fra Horsens Shotokan Karate BESTOD Shodan gradueringen!! Vi var MEGA glade og taknemlige på hinandens vegne og selvfølgelig også på vores egne.

Efter gradueringen, fejrede vi det gode resultat i klubben, med pizza, sodavand og krammer ;-)!!

– Vil gerne takke dem som har hjulpet mig på vej og været der for mig, når jeg havde brug for det! De bedste og taknemlige tanker til min klub (Horsens Shotokan Karate) og de talentfulde og dygtige instruktører vi har i klubben – og selvfølgelig mine vidunderlige holdkammerater som jeg har trænet med i 6-7 år!!

(billeder fra gradueringen)

Mille.

 

Flemming_Ege_2015 (10 of 11)

 
Share

4 Comments

  1. Pernille
    2015/04/30

    Tillykke med bæltet 😉

    • Mille
      2015/04/30

      Mange tak 🙂

  2. Lars
    2015/04/30

    Det var en super flot graduering HSK leverede 😉

    • Mille
      2015/04/30

      Hej Lars.
      Tak skal du have 🙂

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.